Om cirka 4 uger kommer mine tvillingepiger til verden.
Der har været stor fokus / spørgsmål / uro omkring, at jeg trænede med to babyer i maven. Jeg er blevet frarådet at træne af mange både tvillingemødre og fagfolk som læger, jordemødre. Men også det modsatte, at jeg skulle forsætte og mærke efter.
De første mange uger af min graviditet var det ikke muligt at træne, grundet en stor overstimulering (det vil der komme et blogindlæg om), men ellers har jeg trænet meget ad de ting, jeg gjorde inden jeg blev gravid. Som boksning, TRX, kettlebells, vægtskiver, elastikker og en masse egenkropsvægtøvelser.
Anden trimester var min energi super god, jeg følte mig stærk. Udover de helt almindelige graviditets ting som halsbrand, hurtigt forpustet og at være mindre mobil. Men ellers gik det super godt.
3 trimester er en del anderledes. Jeg træner stadigvæk de samme ting, men en del langsommere, med mindre vægt, og øvelser som ikke er muligt grundet min store mave med 2 babyer.
Jeg har ikke rigtigt set så mange tvillingegravide på de socialemedier, hvor jeg har kunne følge med i deres graviditet. Det vælter rundt med mange seje gravide, med 1 baby i maven, hvor de holder sig igang, så sejt!
Tilbage til om vi skal forsætte med vores træning , når vi bliver gravide med tvillinger. Jeg har virkelig skulle lægge øre til meget, om hvad der ikke var godt osv. Men kan snakke ud fra mig selv, og hvor jeg har min forretning, også i USA ( Miami ), hvor jeg har set / oplevet mange træner med to babyer i maven. Træning er jo meget forskelligt fra person til person. Min træning, er en effektiv hård træning, med høj puls. Jeg tror helt sikkert vi skal mærke meget efter selv, men også i sammenråd med læger / jordemødre, om hvad der er godt for hver enkelte gravid med tvillinger. Jeg har mærket godt efter, og haft gode dage / mindre gode dage, hvor jeg kunne træne og ikke træne. Jeg var i super form før min graviditet, og mit største ønske var at kunne vedligeholde min træning, som jeg synes er gået rigtigt godt. Men jeg mener ikke at vi skal stoppe vores træning, fordi vi er gravid med tvillinger, men en tvillinggraviditet er meget anderledes end med en baby i maven.
At træne for mig har helt sikkert gjort at der var mindre af: ondt i lænd / ryg, bevare min muskelmasse så godt som muligt, mere energi og godt for mit blod (som er på overarbejde), mere overskud til min hverdag og føler mig gladere og mere frisk. Det var lidt omkring mine tanker om det at træne, når man venter tvillinger. Jeg er tilbudt at holde nogle fede foredrag i det nye år, netop omkring dette her med træning / graviditet, som jeg glæder mig vildt til at komme rundt og fortælle om.
Dejlig dejlig weekend
Chelina WP